Du er her:
Mottaker: AUGUST LINDBERG
Datering:15. desember 1886
Sted: MÜNCHEN
Tekstvarianter Innstillinger for teksten Nedlastinger
Sammenligne
forskjellige utgaver
av teksten
Gå til avansert visning
Vis utgaveopplysninger
Vis tekstgrunnlag/manuskriptbeskrivelse
Vis oversettelse
Vis informasjon om brevet
xml, pdf, epub, kindle
Om verket
Les mer om brevene
Kære herr Lindberg!
Jeg takker Dem hjerteligst for Deres venskabelige brev af 26. f. md., hvilket en mængde uopsættelige forretninger hidtil har forhindret mig fra at besvare.
Det skulde være mig overordentlig kært om det kunde lykkes Dem at realisere den plan, De i Deres brev omtaler. Både fremstillingen af Johannes Rosmer og indstuderingen og iscenesættelsen af «Rosmersholm» overhovedet kan jeg ikke tænke eller ønske mig i bedre hænder end Deres.
Honorarbetingelserne vil vi visselig senere kunne blive
 
 
Faksimile
enige om. Derimod er jeg ikke viss på om De vil kunne erholde aldeles udesluttende ret til opførelse af stykket i de svenske provinser. Direktør Lorentz Lundgren har nemlig henvendt sig til mig angående stykket og jeg har indrømmet ham ret til med sit teaterpersonale at spille «Rosmersholm» på Stora teatern i Göteborg og ligeledes på andre steder i Sverig, naturligvis med undtagelse af Stockholm. Hvor vidt han indgår på mine betingelser, ved jeg ikke; men jeg har grund til at tro at han gør det.
I Bergen har jeg betinget mig at der ikke må lægges Dem hindringer i vejen for det tilfælde at De med Deres eventuelle selskab kommer did. For Kristianias vedkommende skal jeg sørge for at arrangere sagen på lignende måde. Trondhjem, Stavanger, o. s. v. står
 
 
Faksimile
Dem naturligvis åbne. De teaterselskaber, som nu gæster Norge , tænker visst ikke på at opføre «Rosmersholm». –
Jeg rejser i disse dage til Meiningen for efter indbydelse af hertugen at overvære opførelsen af «Gengangere» dersteds. «Rosmersholm» udkommer om kort tid i tysk oversættelse. Alt dette bidrager sit til at lægge beslag på min tid så at jeg i brevskrivning må indskrænke mig til det mindst mulige. Lev derfor vel for denne gang! Lad mig snart høre fra Dem igen, hvis Deres rejseplan skulde vinde fremgang.
Med de bedste hilsener til Deres hustru og til Dem selv tegner jeg mig
Deres hengivne
Henrik Ibsen.

Forklaringer

Vis kommentarer i teksten
Tegnforklaring inn her